Friheden og den levende diskussion

Og hermed adresseres selve hjertesagen i grundtvigske valgmenigheder, nemlig spørgsmålet om friheden og kristendommens forhold hertil. Friheden har to sider. Den ene er præstens forkyndelsesfrihed, der er begrundet i, at kristendommens ånd vil gøre mennesker frie. Den anden side er det enkelte menneskes valgfrihed – foreningens frivillighed –, således at ethvert menneske kan drage netop de konsekvenser af kristendommens ånd, som han eller hun ser sig i stand til at drage. Præst og menighed er endvidere enige om, at prædikenen har stor betydning. I prædikenen taler evangeliet ind i samtiden som et møde mellem traditionens gennemprøvede sprog og enhver samtids eget prøvende sprog. Disse forhold giver en levende diskussion om religion og politik, om den kristne tros forhold til det moderne samfund. En diskussion, der er grund til at glæde sig over og videreføre. Diskussion er frisættende og peger hen imod kendsgerningen, at der ingen ting vil være i en valgmenighedskirke, hvis ikke menighederne tager del i gudstjenesten og i livet omkring den. Det er vore to menigheder bevidste om. Det er frivilligheden til at varetager alting selv, der er det pulserende slag i grundtvigske valgmenigheder. Og for præsten er dette det bedst tænkelige udgangspunkt for det daglige livs arbejde.