Fælles baggrund gennem mere end 100 år

Historie

Naviger til...

Generelt

Herning og Gjellerup valgmenigheder blev oprettet i 1904 som to selvstændige menigheder med fælles præst. Det skete ud fra et ønske om at sikre en fri forkyndelse af luthersk-evangelisk kristendom, inspireret især af N. F .S. Grundtvigs kristendomsopfattelse som den eksempelvis kendes fra hans mange salmer. Den grundtvigsk inspirerede kristendom lægger vægt på de to sakramenter (dvs. hellige handlinger) dåb og nadver og menighedens sang – her finder kristendommen sted som en andelig begivenhed, der påvirker hjerte og sind. Med dette udgangspunkt kan hvert enkelt menneske drage sine slutninger og konsekvenser i frihed. Heraf udspringer et naturligt fællesskab mellem forskellige mennesker, hvad de to menigheder værner om.

Gudstjenestens prædiken, forstået som evangeliets forkyndelse ind i samtiden, er vigtig for de to menigheder, idet prædiken er et møde mellem traditionens gennemprøvede sprog og enhver samtids eget og prøvende sprog. Det sætter de to menigheder i nær dialog med præsten.

Hvad er en valgmenighed?
Herning og Gjellerup Valgmenigheder er selvstændige menighedsdannelser på tværs af sognegrænser inden for Folkekirken. ”Valgmenighed” betyder, at man selv vælger sit kirkelige tilhørsforhold – til forskel fra en sognemenighed, hvor tilhørsforholdet afgøres af bopæl.

Samarbejde
Herning og Gjellerup Valgmenigheder samarbejder ligeledes med de øvrige grundviske valgmenigheder i Viborg Stift.

Lige så væsentligt er samarbejdet med Herning Friskole og Hammerum Friskole, hvor vore møder holdes. For Herning Valgmenigheds vedkommende er den historiske sammenhæng med Herning Friskole nær, ligesom der er en nøje sammenhæng mellem Gjellerup Valgmenighed og Hammerum Friskole. For begge skolers vedkommende gælder det, at de er udgået fra samme rod som Herning og Gjellerup Valgmenigheder. Således har præsten hvert år et konfirmandhold på hver af de to skoler.

Desuden benytter Herning Friskole og Hammerum Friskole valgmenighedspræsten som gæstelærer, og børnene medvirker af og til ved menighedernes gudstjenester, ligesom de bidrager til det fælles liv på anden vis. 

Møder i fællesskab med egnens foreninger
Herning og Gjellerup Valgmenigheder har et nært samarbejde med en række af egnens øvrige foreninger.
Foruden Herning Højskoleforening, der er udsprunget af kredsen omkring Herning og Gjellerup Valgmenigheder, samarbejder Herning og Gjellerup Valgmenigheder ligeledes med Grænseforeningen og Foreningen Norden. Samarbejdet betyder, at de nævnte foreninger samt Herning Friskole og Hammerum Fri- og Efterskole koordinerer datoerne således, at der ikke sker et sammenfald i tidspunkterne for afholdelsen af de enkelte foreningers arrangementer. Derudover er det Fælles Efterårsmøde, der afholdes hvert år ultimo september, et resultat af samarbejdet.

Loven
En valgmenighed bygger på en lov fra 1868. Den siger, at hvor mindst 50 personer slutter sig sammen om at betale udgifterne til præstens løn, kirkens drift mv. kan man få godkendelse som selvstændig menighed inden for Folkekirken. Det indebærer frit præstevalg. Dog er præsten i lærespørgsmål underlagt provstens og biskoppens myndighed som enhver anden præst i Folkekirken.

En valgmenighed har udstrakt selvstyre på alle væsentlige punkter: Præstevalg, økonomi og administration – det kaldes frihed under ansvar. Netop dette indebærer, at det alene er menighedens eget ansvar, at der afholdes gudstjeneste. En valgmenigheds fortsatte beståen og det indre, fælles liv afhænger således af, at der fortsat er mennesker, som vil være menighed og samtidig sørge for rammerne omkring gudstjeneste og kirke.

Herning og Gjellerup valgmenighed

De fleste grundtvigske valg- og frimenigheder i Danmark er udsprunget af stridigheder enten med myndighederne – staten eller de kirkelige myndigheder – eller med Indre Mission. Med jævne mellemrum opstår der en tilskyndelse til at se på, hvad stridighederne i grunden drejede sig om. Hvilke motiver havde man dengang til at strides? Hvilken nødvendighed lå der i det?

Herning og Gjellerup Valgmenigheder, som indtil 1986 hed Herning-Gjellerup Valgmenighed, blev dannet i 1904 på grund af stridigheder med Indre Mission. Der var tale om mange års modsætningsforhold mellem grundtvigianere og Indre Mission, som kulminerede i forbindelse med det første menighedsrådsvalg i Herning i 1903. Mod egen forventning tabte grundtvigianerne stort, og da den ny lov om kirkers brug fra 1904 indskrænkede præsternes hals- og håndsret over kirkebygningerne, forstærkedes motivationen til dannelsen af valgmenighederne yderligere. Det var blevet muligt at være to menigheder om den samme kirkebygning – en missionsk og en grundtvigiansk. Det blev den endegyldige splittelse mellem grundtvigianere og missionsfolk i Herning og Gjellerup.

Enevold Terkelsen
Valgmenigheden var imidlertid aldrig blevet til noget, hvis man ikke havde haft den rigtige mand klar til at træde til. Han hed Enevold Terkelsen (1863-1935) og var først præst i Ørre og Sinding lidt nord for Herning, siden i Rind. Embedet i Rind, som regnedes for bedre end Ørre og Sinding, fik han, fordi han var blevet forbigået i Herning, hvor han var den oplagte kandidat, da sognepræsteembedet blev ledigt. Han var en markant grundtvigsk forkynder. Det betød, at han delte Grundtvigs kirkelige anskuelse: At kirken er, hvor levende mennesker bekender troen som en gave. Bekendelsen er menighedens første kendetegn, og sakramenterne vil hjælpe samme menighed til at vokse i troen og leve ud af den. Viljen til at leve ud af troen viser sig i gudstjenestens lovsang; den er det rette svar på troens gave. Det medfører igen en tillid til, at der virkelig sker noget med menigheden i kraft af gudstjenesten. Man er ikke den samme før og efter en gudstjeneste, undervejs finder der en forvandling sted stor eller lille.

Som Grundtvig selv lagde Terkelsen stor vægt på Helligånden, som forestår denne forvandling. Ingen kan foreskrive ånden noget, og heraf udspringer den enkeltes frihed til at tage Guds ord til sig, som man kan og dernæst drage de nødvendige konsekvenser.
Ikke alene var Enevold Terkelsens forkyndelse grundtvigsk og således et tiltrængt modstykke til missionen. Den var også omsat i ham selv og han drog en række personlige konsekvenser af den. Han kastede sig over den ene opgave efter den anden, og hvor der ingen var, skabte han den selv. Af den kristelige frihed fulgte folkeoplysningen som en selvfølgelig udfordring.

Der kan ikke være tvivl om, at Enevold Terkelsen var god til at inspirere. Flere har udtalt, at han gav folk lyst til at deltage i alt, hvad han satte i gang. Udover arbejdet som menighedens præst var han en afgørende kraft i etableringen af Højskolehjemmet og en del foreninger. Han var f.eks. dirigent for det symfoniorkester, han selv etablerede sammen med et kor. Begge eksisterer stadig som hhv. Herning Amatør Symfoniorkester og Herning Korforening.

Modsætningen til Indre Mission
I en del år forud for stiftelsen af Herning-Gjellerup Valgmenighed var der gået en stærk bølge af vækkelser henover egnen, – så stærk at også Indre Mission fandt det nødvendigt at dæmpe den. Det var denne selvbevidste og selvretfærdige vækkelseskristendom, som grundtvigianerne reagerede på. De måtte svare igen med en anden form for selvbevidsthed: Frihedens. Det enkelte menneske måtte drage sine egne, personlige konsekvenser af kristendommen. Det kunne derfor ikke være rigtigt, at man først skulle underlægge sig en proces, der førte til en ganske bestemt form for omvendelse – eksalteret ophidselse, tårevædet, offentlig syndsbekendelse – og dernæst til en ganske bestemt moral, forbud på forbud, som førte meget hykleri med sig og helt sikkert undertrykkelse af almindelig livsudfoldelse. Det blev i høj grad de såkaldte ”mellemting”, der til daglig kom til at dele parterne: Dans, fest, kortspil, gymnastik etc. – og så naturligvis folkeoplysningens indhold og form. Hvor missionen lagde oplysningen ind i missionshuset og bandt den til den kristne bekendelse og den missionske moral, dér lagde grundtvigianerne oplysningen ud i højskolen på dens egne betingelser. I Herning og Gjellerup betød det på Højskolehjemmet.

Med stiftelsen af Herning-Gjellerup Valgmenighed blev striden med missionen bilagt. Eller den kom i ordnede rammer, for man blev ved med at strides om hjerterne. Missionen blev det dominerende flertal på egnen. Grundtvigianerne blev et selvbevidst og markant mindretal. Dette begyndte først at ændre sig efter midten af 1970’erne, hvor så meget andet også ændrede sig.

Kirkebyggeri
Allerede tidligt i menighedens historie kom det på tale at bygge kirke. Der var mange gode begrundelser for at gøre det. Det krævede imidlertid en enighed mellem Herning og Gjellerup, som det ikke var muligt at tilvejebringe. Der var – og er – tale om to selvstændige menigheder med hver sin bestyrelse, som arbejdede sammen om forskellige forhold og først og fremmest med fælles præst. Med udsigterne til kirkebyggeri kom de to menigheders modsatte interesser frem, og planerne måtte opgives.

I stedet blev det til to kirker. Gjellerup Valgmenighedskirke i Hammerum – i daglig tale Hammerum Kirke – stod færdig i 1924 efter en krævende og brydsom indsats. Hvor skulle kirken ligge? Hvordan skulle byggeriet finansieres? – blev de to afgørende spørgsmål. Det er ikke for meget sagt, at kirkebyggeriet i Hammerum blev en prøvesten for menighedens vilje til at overleve.

I Herning tog det længere tid, inden man fik rejst en kirke. Enevold Terkelsen var præst ved Herning Kirke blot med sin egen menighed, hvilket fungerede fint. Dog var det i længden et voksende irritationsmoment, at man aldrig kunne få kirken på de gode tidspunkter og altid måtte indrette sig efter andre. Efter flere forsøg og udkast fra diverse arkitekter stod Herning Valgmenighedskirke færdig i 1954.

De to kirkerum er karakteristiske for deres tid. Kirken i Hammerum er et traditionelt kirkerum, let præget af grundtvigianske stil og i øvrigt sparsomt udsmykket. Herning Valgmenighedskirke var indtil renoveringen et udpræget halvtredserbyggeri, måske inspireret af universitetsbyggeriet i Århus. Kirkerummet var næsten kvadratisk og uden udsmykning. Et kors over alterbordet var rummets centrum og på hver sin side var hhv. døbefond og prædikestol. Ordet og de to sakramenter som det eneste fornødne var, hvad rummet lagde op til at tænke.

Grunden til at nævne dette er, at forskellen på de to kirkerum er udtryk for den udvikling i opfattelsen af kristendommen, som fandt sted i det tyvende århundrede. I 1924 byggede man endnu en kirke, som de altid havde set ud, dog renset for stærke udtryk og frem for alt sentimentale. I 1954 var den form ikke længere den rigtige, og der måtte slet ikke være et følelsesmæssigt eller billedligt udtryk for kristendommen – heller ikke i en grundtvigsk kirke.
I forbindelse med valgmenighedernes 100 års jubilæum blev der sat renoveringsarbejder i gang i begge kirker:

Hammerum: Anlægget vest for kirken og kirkegården har i 2004 gennemgået en omfattende renovering. Således er der her anlagt parkeringsplads i tilknytning til kirken, samt skabt bedre adgangsforhold til valgmenighedens kapel, der ligesom kirkegården er til brug for menighedens medlemmer.

Herning: I forbindelse m. kirkens 50-års jubilæum (og valgmenighedernes 100-års jubilæum) i 2004 er den blevet gennemrenoveret. Selve grundridset er bevaret, men kirkerummet fremstår nu igen som et moderne rum.

Kunstneren Arne Haugen Sørensen har stået for udsmykningen af Herning Valgmenighedskirke. Han har dels malet et udfordrende billede af Jesu sidste måltid sammen med disciplene, en moderne genfortælling af nadveren; dels har han på tre store vinduesflader malet tre transparente scener fra bibelhistorien, Jesu dåb, korsfæstelsen og opstandelsen, således at man indefra kirken kan se ud i verden gennem disse tre billeder. Endnu mangler en udsmykning af prædikestolen.
Tiderne er skiftet.

Menighedernes udvikling
Siden uenigheden og stridighederne med Indre Mission, grundlæggelsen og de konsoliderende år har livet i Herning og Gjellerup Valgmenigheder afspejlet den almindelige udvikling i Danmark. Især efter midten af 1970’erne har forandringer været mærkbare. Siden da er den nære fortrolighed med den kirkelige og folkelige tradition svækket.

Et eksempel er vintermøderne, som tidligere hed Midtjysk Menighedsmøde. Navneændringen skete i 1988 og kan tolkes som udtryk for, at ordet ’menighed’ havde en misforståelig klang. Det lyder af et lukket møde. Da vintermødets udtrykte formål var – og er – det modsatte, var navneændringen uden tvivl en god idé. Vintermødet er fire højskoledage i den kendte folkeoplysende tradition, hvor menighederne ønsker at høre og drøfte, hvad der forekommer væsentligt i dagens Danmark, og udadtil ønsker at vise, hvem man er. Vintermødet har ændret sig i takt med, at folkeoplysningen i Danmark har ændret sig. Endnu en ændring af formen og af navnet er sket i 2012. Mødet hedder nu Højskoledage.

Et andet eksempel er forholdet til missionen. Ingen steder i landet er modsætningen, hvad den har været. Missionen har stort set tabt til den moderne udvikling. I hvert fald er det ikke ”mellemtingene”, der skiller. I den forstand har de grundtvigske (rigtige grundtvigianere findes ikke længere) vundet i kraft af alliancen med de kulturradikale, der har stået først og fremmest for frigørelse.
Det betyder dog ikke, at der ingen forskelle er på de grundtvigske og de missionske. Forskellene er blot sværere at identificere, og ingen kan profilere sig på dem længere. Udover æstetiske forskelle er det med ord som ’ånd’ og ’atmosfære’, man umiddelbart kan karakterisere dem. Jeg nævner dette, fordi egnen omkring Herning er eksemplarisk i så henseende. Modsætningen mellem de missionske og de grundtvigske har været uhyre stærk, og den almindelige udvikling er derfor forholdsvis nem at læse.

friegrundtvigske.dk kan du læse mere om historien.

Grundtvigsk Forum

Der har været opbrud i mange vante tankegange, modsætningen mellem de grundtvigske og missionske er mindre tydelig end førhen, fremmede religioners tilstedeværelse, diskussionerne om forholdet mellem stat og kirke og mange folketingsmedlemmers manglende sans for Folkekirkens betydning er eksempler på dette opbrud. På denne baggrund finder Herning og Gjellerup Valgmenigheder det velbegrundet at støtte den samling om det grundtvigske arbejde i Danmark, som eksistensen af  Grundtvigsk Forum (tidligere Kirkeligt Samfund er udtryk for. Derfor blev Herning og Gjellerup Valgmenigheder i 2006 medlemmer af Grundtvigsk Forum.

Grundtvigsk Forum er en forening til styrkelse af den grundtvigske indflydelse i Danmark og har til huse på Vartov i København.

Se mere på foreningens hjemmeside på Grundtvigsk Forum