Nyhed

Fælles efterårsmøde

I stedet for at konkurrere om publikum blev en række samarbejdende foreninger for nogle år siden enige om at indlede efterårssæsonen med et fællesmøde. Denne gang foregår det mandag 24. oktober kl. 19 på Herning Friskole.

I år bliver det med en meget aktuel gæst, nemlig Folketingets formand Henrik Dam Kristensen, som vil fortælle over emnet ”Fra Vorbasse til Christiansborg,” hvilket dækker over en karriere fra landpostbud til folkestyrets øverste embede. Med udskrivelsen af valget er det nemlig sidste mulighed for at møde ham i den nuværende rolle, idet han har meddelt, at han stopper. Udover at have været folketingsmedlem har han været transportminister, beskæftigelsesminister, medlem af Europa-Parlamentet samt præsident for Nordisk Råd.

De samarbejdende foreninger er Foreningen Norden, Herning Friskole, Hammerum Fri- og Efterskole, Herning Valgmenighed, Gjellerup Valgmenighed, Grænseforeningen og Herning Højskoleforening.

Flere nyheder

Fyraftenssang

En lille tradition fra Hernings købstadsjubilæum i 2013 lever videre efter 11 år, nemlig fyraftensang,