Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Bevar vor dåb

8. december kl. 19.00

Mens vi nyder adventstiden og fornemmer julehyggen, forsøger ledende kræfter at lave om på folkekirkens dåbsritual. Den af kirkeministeriet nedsatte dåbskommission (2023–2027) lægger op til store ændringer af vor evangeliske kristendom, som vi kender den gennem vor lutherske arv og Grundtvigs folkekirkelige arbejde. Indtil 31. december kan du sætte dit præg på kommissionens arbejde og tilkendegive, hvad du synes om de ændringsforslag, kommissionen har fremlagt. Indsend et høringssvar ved dette link:

https://www.defgo.com/s.asp?id=1722369&c=ZZEKNLZ&s=1&l=da

– din mening tæller!

Bliver den døbte til Gud Faders barn, ligesom den enbårne var hans Søn? Vil du gerne beholde forsagelsen og trosbekendelsens fulde ordlyd? Disse spørgsmål er kun et udpluk af de evangeliske hovedstykker, som teologer og gejstlige på dine, mine og vores børns vegne vil fjerne fra ritualet.

Ønsker du ikke at besvare alle spørgsmål, kan du gå til ”Kommentarer og bemærkninger til kommissionens arbejde som fremstillet i midtvejsrapporten”. Her kan du frit skrive, hvad du mener om ritualet.

Har du spørgsmål, så kontakt mig på praest@h-g-valgmenighed.dk, eller kom hjem til mig i præsteboligen 8. december kl. 19.00, så hjælper jeg gerne med høringssvaret, ligesom jeg indbyder til en videre drøftelse om kommissionens arbejde og dåbens ritual. Medbring gerne en tablet eller bærbar!

Jonas Jochumsen

 

Vi gammeldags Christne har en Daabs-Pagt, der bestaaer af to Stykker, det Ene Forsagelsen af Djævelen og alle hans Gierninger og alt hans Væsen, og det Andet Troes-Bekiendelsen paa Gud Fader og Sønnen og den Hellig-Aand, og denne Daabs-Pagt … har vi Ret til at beholde og faae vore Børn døbte paa og bekræftede i, ikke alene fordi den findes i vor Alter-Bog, men fordi den fra umindelige Tider blev oprettet med dem der skulde døbes, og giør saa endnu.

N.F.S. Grundtvig, Om Daabs-Pagten

Detaljer

  • Dato: 8. december
  • Tidspunkt:
    19.00

Sted

  • Nørre Alle 21, 7400
  • Nørre Alle 21
    7400 Herning, 7400 Danmark
    + Google Maps