Udskriv denne side

Pressemeddelelse vedr. Folketingets åbningsgudstjeneste

I anledning af, at jeg er blevet bedt om at forestå Folketingets åbningsgudstjeneste, er der blevet rejst forskellige spørgsmål.

I den anledning ønsker jeg at præcisere følgende, som jeg allerede har sagt til forskellige medier.

Jeg er stolt af, at bo i et land, hvor der er plads til regnbuefamilier, og kommer der homoseksuelle par til mig som præst og beder om en vielse, vier jeg dem gerne. Det blev desværre klipper ud af et indslag i TV-avisen søndag aften.

Jeg vil gerne tilføje, at den ti år gamle udtalelse om homoseksuelle plejefamilier allerede dengang blev misforstået, hvad jeg ikke selv var uden skyld i. Udtalelsen var et indlæg i en identitetspolitisk debat, selvom ordet ikke var opfundet dengang, men det var ikke på nogen måde et angreb på homoseksualitet. Min pointe dengang var og er, at der er regler og undtagelser, og at homoseksuelle plejefamilier er undtagelser. Undtagelser kan som bekendt være lige så gode og dygtige og bedre end det regelrette. Men er man som samfund ikke opmærksom på forholdet mellem regel og undtagelse, hvad identitetspolitikken ikke er, mister det fælles, normsættende opmærksomhed. Det må man forholde sig til, ikke mindst fordi identitetspolitikken fylder meget.

Jeg glæder mig til gudstjenesten, og jeg vil gøre mit for at samle alle til en festlig og højtidelig begyndelse på folketingsåret.

Venlig hilsen

Morten Kvist