At være præst for Herning og Gjellerup valgmenigheder

Der er ofte brug for at forklare, hvad forskellen på en sognepræst og en valgmenighedspræst er. Lighederne derimod er til at få øje på:
En valgmenighedspræst er præst i Folkekirken og dermed underlagt provstens og biskoppens tilsyn med hensyn til lærespørgsmål. Jeg er forpligtet af de folkekirkelige bekendelsesskrifter, hvis historie via reformationen går tilbage til oldkirken. Og gudstjenesten, som jeg er ansvarlig for, er evangelisk-luthersk. Den er i princippet den samme som i enhver sognemenighed, jeg bærer præstekjole, jeg er ordineret af en biskop og indsat i Herning og Gjellerup Valgmenigheder af provsten, jeg forvalter sakramenterne, har konfirmander og holder foredrag og gør i det hel taget som de fleste andre præster.

De væsentligste forskelle ligger i første række i det organisatoriske, hvilket så får betydning for det indre liv.

Præst og menighed
Jeg er ikke ansat af Kirkeministeriet, men af Herning og Gjellerup Valgmenigheder ved bestyrelsernes mellemkomst og på en kontrakt. Juridisk svarer det ganske til, at en forening eller organisation ansætter personale til at forestå det daglige arbejde. Et sådant ansættelsesforhold er velbegrundet. Dels er det oplagt i Danmark at bruge vores erfaringer fra de mange foreninger. Dels er en valgmenighed mere afhængig af et godt og frugtbart samarbejde mellem præst og menighed end en sognemenighed. Et sogn kan overleve utilfredshed og endda varig strid. Dét kan en valgmenighed dårligt, fordi dens eksistens i højere grad hviler på indforståethed mellem præst og menighed.

Dåb, nadver og sang
Således er vi i Herning og Gjellerup Valgmenigheder enige om at videreføre den grundtvigsk inspirerede kristendom i Danmark. Den lægger vægt på de to sakramenter (hellige handlinger), dåb og nadver og menighedens sang. Gudstjenesten er helt central, for her kan mennesker komme i kontakt med den ånd, der har været kristendommens fra allerførste færd, og som det er meningen, hjertet skal tilegne sig.

Friheden og den levende diskussion
Hermed er vi ved et andet vigtigt forhold i en valgmenighed: Friheden. Den har to sider, hvor den ene er præstens forkyndelsesfrihed, i sidste ende begrundet i at kristendommens ånd vil gøre mennesker frie. Den anden side er den enkeltes frihed til at drage netop de konsekvenser af kristendommens ånd, som han eller hun måtte finde rigtige eller nødvendige.

Præst og menighed er også enige om, at prædikenen har stor betydning. I prædikenen taler evangeliet ind i samtiden som et møde mellem traditionens gennemprøvede sprog og enhver samtids eget prøvende sprog.

Disse forhold giver en levende diskussion om kristendommen, om religion og politik f.eks., om den kristne tros mening i et moderne samfund. En diskussion, der er grund til at glæde sig over og videreføre. Det peger hen mod den kendsgerning, at hvis en valgmenighed ikke tager del i netop den slags diskussioner eller i gudstjenesten og livet omkring den, så vil der ingenting være. Det er vore to menigheder bevidste om samtidig med, at de selv skal stå for alting.

For præsten er dette det bedst tænkelige udgangspunkt for det daglige arbejde.

Læs CV

Besøg af præsten.
Læs her hvordan.

Link til udvalgt prædiken.

Morten Kvist er tidligere
medlem af
"Det Etiske Råd".

Pressebillede af Morten Kvist.