Fortællinger og pandekager – om at blive konfirmeret

Af Marie Lund Overgaard, konfirmand 2009

Jeg blev konfirmeret i Hammerum Valgmenighedskirke, men fulgte konfirmationsforberedelsen i Herning Valgmenighed, da jeg går på Herning Friskole, hvor næsten al undervisningen foregik.

Jeg har været rigtig glad for at gå til konfirmationsforberedelse hos Morten Kvist. Vi var kun et undervisningshold på syv elever, og jeg synes, at vi har haft nogle rigtig hyggelige timer sammen. Undervisningen har bestået meget af fortællinger, men også sang, da vi hver tirsdag kl. 9 skulle op i Herning Valgmenighedskirke og have morgensang med Skovbørnehaven.

Der har ikke været meget støj og uro i timerne, og jeg tror, at vi alle sammen har lært en hel del. Ikke kun om bibelhistorie men også om, hvad kristendommen betyder for vores hverdag.

Jeg havde også en rigtig god konfirmation. Det var en lidt utraditionel fest. Vi fik pandekager. Det resulterede i, at vi skulle stå i kø for, at vi kunne få noget at spise. På den måde fik man også snakket med dem, som man ikke lige sad ved siden af.
Jeg fik også en masse rigtig gode gaver, sange og andre sjove indlæg.

Blå mandag var en stor succes. Jeg var med min klasse i Århus. Vi var først på Strøget for at shoppe og derefter i Tivoli Friheden. Det var solskin hele dagen, og alle havde det sjovt i Tivoli Friheden. Det var dog ikke alle, der fik købt noget på Strøget.

Som helhed havde jeg i hvert fald en rigtig god konfirmation.

Man føler sig lidt stolt, når man kommer ud af kirken

Af Asger Brændgaard, konfirmand 2009

Alle børn og unge, der aldrig har været til en konfirmation eller ikke kan huske det, gør sig nogle tanker om selve konfirmationsdagen. Jeg havde i hvert fald fået en forkert idé om selve konfirmationen.

Jeg troede, det var en nervepirrende time med terpende vers og nervøsitet for at lave fejl. Det kan ikke blive mere forkert. Det hele forløb stort set som en almindelig gudstjeneste. Jeg var ikke det mindste nervøs, da vi ikke skulle terpe lange vers. De få ting, vi skulle gøre, var bagateller. Det første, jeg sagde, da jeg kom ud fra kirken, var: ``Det gjorde da slet ikke ondt!``

Man føler sig lidt stolt, når man kommer ud fra kirken. Mine bedsteforældre kom og sagde, hvor godt jeg så ud oppe ved alteret, og hvor fast og højt jeg sagde mit amen. Jeg vil indrømme, at jeg var pavestolt.

På trods af, at jeg ikke havde fået for meget søvn dagen før på grund af spændingen, var jeg lysvågen og fuldstændig oplagt til at holde festen.

Fra kirken gik det af sted til Folkedanserhuset på Bornholmsvej. Her prøvede jeg at overtage ``hvervet`` som den perfekte vært. Jeg ved dog ikke om dette lykkedes, men alt i alt var det en meget vellykket konfirmation. Vejret var godt, gæsterne glade, maden fantastisk og gaverne gode.
Da vi så alle kørte i samlet trop hjem til Løvbakkevej, skulle der tages billeder foran tulipantræet, som traditionen kræver i vores familie.

Det har været en meget god dag. En af de bedste nogensinde.