Det er midt under 1. Verdenskrig, men den 27. februar 1916 er der indkaldt til menighedsmøde på Højskolehjemmet (nu Hammerum Hotel), hvor beslutningen skal tages, om der skal sættes et kirkebyggeri i gang. Dét er der stemning for og ikke bare stemning, for i løbet af 14 dage har medlemmerne tegnet sig for bidrag til byggeriet for i alt 20.000 kr. Det bliver bestemt, at ikke bare de fremmødte, men alle i menigheden skal stemme om, hvorvidt kirkebyggeriet skal sættes i gang nu. Det giver også et overbevisende flertal for byggeriet.

Den 31. marts skal der tages stilling til, hvor kirken skal ligge, og nu kommer der vanskeligheder, som sætter fællesskabet på spil. Der er to pladser i byen, der bliver tilbudt skænket til formålet. Den nuværende p-plads bag Midtbank, som var den mest centrale og Tornebuskbakken, som var mest præsentabel. Dét satte sindene i bevægelse. Det endte efter mange og lange indlæg med flertal for den centrale plads. Hermed var det sidste ord ikke sagt i den sag.

Der blev på ny indkaldt til møde, og nu var der kommet skriftlig henvendelse fra medlemmer, der ville yde ret store bidrag, hvis den første beslutning blev omstødt og valget faldt på ”Bakken”.
Det var en vanskelig sag. Der faldt mange og meget skarpe indlæg i debatten, det var jo en æressag at skænke jorden til den nye kirke. Men nu viste en ny afstemning, at flertallet var flyttet til placering på ”Bakken”. Men det var en belastning for sammenholdet og måske medvirkende til, at byggelysten svandt. D. 9. maj samme år anbefalede præsten, Enevold Terkelsen og byggeudvalget følgende til menigheden:

1. Kirken skal bygges på toppen af bakken i øst og vest med tårnet i vest
2. Der skal være 160-170 siddepladser
3. Den skal have hvide mure og bjælkeloft i skibet
4. Der må bruges ca. 16.000 kr.
5. Der rettes forespørgsel til tre arkitekter.

Gjellerup Valgmenighedskirke, fotograferet
kort efter indvielsen i december 1924.

De tre første punkter kom til at holde stik i kirken, som vi ser den i dag.

Det viser sig, at det ikke er muligt at opføre kirken for den sum, der er til rådighed, og byggeriet udsættes til krigen er forbi, og der igen er enighed om at bygge. Men de tegnede bidrag bliver betalt, og hvis der ikke er udsigt til kirkebyggeri inden 1. jan. 1922, har bidragyderne krav på at få pengene tilbage. Lærer Brøndlund har hele tiden talt imod byggeriet mens der var krig. Da planerne igen bliver taget op, er Rasmus Nielsen holdt som formand ( han var over 80 år) og netop Morten Brøndlund er nu formand.

Så er vi fremme ved februar 1923, da besluttes det at rette henvendelse til Daniel Rasmussen og hans søn Ejner Mindedahl-Rasmussen i Ollerup på Sydfyn om at stå for tegningen af den ny kirke. De kommer og ser på den udvalgte plads, og de påtager sig at levere tegninger til bygning og inventar.

Den 10. oktober 1923 nedlægges grundstenen, hvori er hugget det symbol, som bruges i dag, symbolet for tro, håb og kærlighed.

Godt et års tid senere, nemlig den 18. december 1924 indvies kirken af biskop Gøtzsche, Ribe Stift. Efter indvielsen er der fællesspisning på Højskolehjemmet for medlemmer og indbudte gæster. Om aftenen er der møde for ungdommen i den nye kirke, hvor to af de inviterede præster taler.

Mens kirken i sit ydre fremstår som ved indvielsen i 1924, har den gennemgået visse forandringer indvendigt, bl.a. kunstneren Harald Borres udsmykning af apsis. De største ændringer er der sket i det omgivende. Således er kapellet og anlægget vest for kirken blevet overdraget til valgmenigheden, ligesom valgmenighedens 100-års jubilæum er blevet markeret ved at flytte tilkørslen til K. Møllersvej, hvor der også er blevet parkeringsanlæg. Den åbne plads fører blikket op til kirken, der fremtræder på en måde, som ikke før har været muligt.