Udskriv denne side

Juledigt 2017 - af Poul Ross-Hansen

1. Der var engang en kejser, som
i magt-rus ville vide om,
det blev, som han bestemte.
Han ville kende på en prik,
hvordan det i hans rige gik,
så ingenting han glemte.
Han sagde: ”Alle lande skal
fortælle med et tælle-tal
- jeg vil nøjagtigt vide -
hvor mange, hvad og hvem de er,
og det skal indberettes her
præcis ved juletide.”

2. Og alle gæs blev slagtet straks,
for ingen PC og den slags
var endnu programmeret.
Men der var mange tælle-mænd,
som skulle bruge gåsepen,
derfor blev gæs kreperet.
Af vingefjeren skar man sig
en pen, - og julegåsesteg
blev også snart serveret.
Så nu gik ingen og drev "gæk,"
og der svandt ingen navnetræk,
enhver blev registreret.

3. I Nazaret i Juda land
der boede Josef Tømmermand,
han banked' med sin hammer.
Han banked’ hårdt, igen, igen.
En mand, som havde tømmermænd,
syn’s alt var ynk og jammer.
Men Josef banked' dag og nat,
dog aldrig sin Maria-skat,
selvom hun i sit kammer
en martsdag pluds’lig blev gravid,
og her omkring ved juletid
hun ved, terminen rammer.

4. Men Josef og Maria skal
af sted til tælle-folketal.
Til fods må Josef vandre
til Betlehem på tømrerben,
hvor de skal tælles hver og en
og lægges til de andre.
Maria får en æselryg,
hvor hun kan sidde træt og tryg,
(hun bærer på sit foster).
Én æselkraft er ganske lidt:
det går kun langsomt og i skridt,
og energi det koster.

5. En æselhjerne er ej klog,
den har vist aldrig læst en bog,
har ikke hestepære.
Men æselører har den jo,
og ikke færre end de to,
så er det ikke værre.
Og æslet er en slidsom fyr,
i brændstof er den ikke dyr:
lidt hø og tørre grene.
Den intet har at prale a',
men skryder dog ved nat og da',
- ret grimt, sku jeg så mene.

6. Da de så kom til Betlehem,
da var der ingen vandrerhjem
og ingen pladser inde.
Maria hun var højgravid,
og det var tæt på fødetid,
men intet rum at finde.
Et barn, som fødes, det vil ud,
og selvom det er søn af Gud,
så har det altså trangen.
Lidt halm og så den hårde jord
og heller ingen jorde-mor,
ja, det var fødegangen.

7. En konge, fattig og beskidt,
- han fødtes uden kejsersnit -
fik plads ved får og stude.
Og Gud, som er det største ord,
blev lille barn på vores jord
i stald og svøbt i klude.
Og ingen journalister kom.
I Washington, Paris og Rom
blev ingen opdateret.
Ej MTV og TV2,
der var kun røgterens (udtales på jysk) bureau,
som her blir smukt citeret.

8. Langt ude, fjernt fra byens port
holdt hyrder vagt ved fårehjord,
om stav de knytted’ næven.
Jo, stavgang kendte hyrder her,
det ikke så moderne er.
Dets virkning kendte ræven.
For skønt en ræv er snu som få,
så skifter den fra rød til blå,
når hyrdestaven bider.
Og ulveunger hyler stort,
ja, de går simpelthen i sort,
når det er ulvetider.

9. Hos hyrderne på nattevagt
en stjernesol med himmelpragt
opslugte mørkets kræfter.
Trods hyrdemod, de skreg af skræk,
en engel sa’e: ”Få frygten væk,
ti stille, og hør efter!”
(Måske den havde lærer-job
i himlen, når de var deropp’.)
Og hyrderne blev stille.
” I nat er født i David stad
en frelser stor, så vær nu glad!
Ja, det var det, jeg ville.”

10. Og så blev der nok englekor.
Sopran og alt, bas og tenor
sang otte-stemmigt sammen,
for der var dobbeltstemmighed.
De stemte i, og de blev ved
til de sku’ sige amen.
De sang om fred i jordisk dal,
i stald og val- og himmel-hal
og menneskenes hjerter,
om æren, som tilhører Gud,
og om det store julebud
med glæde, hvor det smerter.

11. De sang i stor sangdrægtighed,
og ville blive ved og ved,
men dirigenten afslog,
for de sku’ hjem til engelland.
Endnu i dag man høre kan
i hver en lille afkrog
et ekko fra det jubelkor,
når "engelsk" glæde blandt os bor,
og vi vil gi’ det stemme
og synge om det lille barn,
som fødtes der i skidt og skarn,
men aldrig går i glemme.

12. Og hyrderne i Betlehem
fandt alt i staldens børnehjem,
som det var profeteret.
Der var slet ingen mikrofon
og video og playstation
og fladskærm installeret,
men modersindet optog alt.
Hvad her blev hørt og blev fortalt,
hun gemte i sit hjerte.
Og det, som er i hjertet gemt
bli’r altid husket, aldrig glemt.
Og så? Så kan vi lær’ det!

Glædelig jul 2017
Poul Ross-Hansen