Generelt
|
Herning
og Gjellerup Valgmenigheder blev oprettet i 1904 som to selvstændige
menigheder med fælles præst. Det skete ud fra et ønske om at sikre en fri
forkyndelse af luthersk-evangelisk kristendom, inspireret især af N.F.S.
Grundtvigs kristendomsopfattelse som den eksempelvis kendes fra hans mange
salmer.
Den grundtvigsk inspirerede kristendom lægger vægt på de to sakramenter (dvs. hellige handlinger) dåb og nadver og menighedens sang – her finder kristendommen sted. Med dette udgangspunkt kan hvert enkelt menneske drage sine slutninger og konsekvenser i frihed. Heraf udspringer et naturligt fællesskab mellem forskellige mennesker, hvad de to menigheder værner om. Gudstjenestens prædiken, forstået som evangeliets forkyndelse ind i samtiden, er vigtig for de to menigheder. Prædikenen er et møde mellem traditionens gennemprøvede sprog og enhver samtids eget og prøvende sprog. Det sætter de to menigheder i nær dialog med præsten. Hvad er en valgmenighed? Herning og Gjellerup Valgmenigheder er selvstændige menighedsdannelser på tværs af sognegrænser inden for Folkekirken. ”Valgmenighed” betyder, at man selv vælger sit kirkelige tilhørsforhold til forskel fra en sognemenighed. Her afgøres tilhørsforholdet af bopælen. Foruden de nære relationer Herning og Gjellerup Valgmenigheder imellem, samarbejder de to valgmenigheder ligeledes med de øvrige, grundtvigske valgmenigheder i Viborg Stift. Loven En Valgmenighed bygger på en lov fra 1868. Den siger, at hvor mindst 50 personer slutter sig sammen om at betale udgifterne til præstens løn, kirkens drift m.v. kan man få godkendelse som selvstændig menighed inden for Folkekirken. Det indebærer frit præstevalg. Dog er præsten i lærespørgsmål underlagt provstens og biskoppens myndighed som enhver anden præst i Folkekirken. En valgmenighed har udstrakt selvstyre på alle væsentlige punkter. Det vil sige præstevalg, økonomi og administration. Det kaldes frihed under ansvar. Netop dette indebærer, at det alene er menighedens eget ansvar, at der holdes gudstjeneste. En valgmenigheds fortsatte beståen og det indre, fælles liv afhænger således af, at der fortsat er mennesker, som vil være menighed og samtidig sørge for rammerne omkring gudstjeneste og kirke. |
|