Den grundtvigsk inspirerede kristendom lægger vægt på de to sakramenter (dvs. hellige handlinger) dåb og nadver og menighedens sang – her finder kristendommen sted. Med dette udgangspunkt kan hvert enkelt menneske drage sine slutninger og konsekvenser i frihed. Heraf udspringer et naturligt fællesskab mellem forskellige mennesker, hvad de to menigheder værner om.

Gudstjenestens prædiken, forstået som evangeliets forkyndelse ind i samtiden, er vigtig for de to menigheder.

Prædikenen er et møde mellem traditionens gennemprøvede sprog og enhver samtids eget og prøvende sprog. Det sætter de to menigheder i nær dialog med præsten.

Hvad er en valgmenighed?

Herning og Gjellerup Valgmenigheder er selvstændige menighedsdannelser på tværs af sognegrænser inden for Folkekirken. ”Valgmenighed” betyder, at man selv vælger sit kirkelige tilhørsforhold til forskel fra en sognemenighed. Her afgøres tilhørsforholdet af bopælen.

Samarbejde

Foruden de nære relationer Herning og Gjellerup Valgmenigheder imellem, samarbejder de to valgmenigheder ligeledes med de øvrige, grundtvigske valgmenigheder i Viborg Stift.

Lige så væsentligt er samarbejdet med Herning Friskole og Hammerum Friskole, hvor vore møder holdes. For Herning Valgmenigheds vedkommende er den historiske sammenhæng med Herning Friskole nær, ligesom der er en nøje sammenhæng mellem Gjellerup Valgmenighed og Hammerum Friskole. For begge skolers vedkommende gælder det, at de er udgået fra samme rod som Herning og Gjellerup Valgmenigheder. Således har præsten hvert år et konfirmandhold på hver af de to skoler.

Desuden benytter Herning Friskole og Hammerum Friskole valgmenighedspræsten som gæstelærer, og børnene medvirker af og til ved menighedernes gudstjenester, ligesom de bidrager til det fælles liv på anden vis. Endelig samarbejder Herning Valgmenighed og Gjellerup Valgmenigheder med flere af egnens øvrige foreninger.

Loven

En Valgmenighed bygger på en lov fra 1868. Den siger, at hvor mindst 50 personer slutter sig sammen om at betale udgifterne til præstens løn, kirkens drift m.v. kan man få godkendelse som selvstændig menighed inden for Folkekirken. Det indebærer frit præstevalg. Dog er præsten i lærespørgsmål underlagt provstens og biskoppens myndighed som enhver anden præst i Folkekirken.

En valgmenighed har udstrakt selvstyre på alle væsentlige punkter. Det vil sige præstevalg, økonomi og administration. Det kaldes frihed under ansvar. Netop dette indebærer, at det alene er menighedens eget ansvar, at der holdes gudstjeneste. En valgmenigheds fortsatte beståen og det indre, fælles liv afhænger således af, at der fortsat er mennesker, som vil være menighed og samtidig sørge for rammerne omkring gudstjeneste og kirke.

Læs mere om historien her...