Udskriv denne side

Kalender - marts 2012

NB!
Vintermødet skifter navn og dagene flyttes.
Vi mødes på Herning Friskole til "Højskoledage i marts"

Her kan du hente hele programmet i en printvenlig version (pdf).

Program:

Lørdag den 3. marts kl. 10.30:
Foredrag ved journalist Martin Breum, København:
"Når isen forsvinder"
I fremtiden vil Arktis ikke længere være klodens øde og mytiske periferi, men en central region – politisk, økonomisk og kulturelt. DR-journalist Martin Breum er i sin bog, "Når isen forsvinder", dykket ned i det storpolitiske drama, der udspiller sig mod nord. Foredraget afkoder Danmarks arktiske gener og vores politiske lederes optræden på verdens nye, storpolitiske arena.
 

 

Lørdag den 3. marts kl. 13.30:
Foredrag ved Lisbeth Smedegaard Andersen, Hellerup:
"Hvor ordene ikke rækker …"

Arne Haugen Sørensen er en af vore mest betydelige kirkekunstnere. Siden de første altertavler omkring 1990, har han udsmykket mange kirker både med glasmosaikker, keramik og altertavler, der med deres dristige farver taler ind i gamle og nye kirkerum og understreger det dramatiske aspekt i Biblens beretninger. Dertil kommer hans markante evne til at nytolke de gamle kristne motiver, så man får øjnene op for nye sider i evangeliet.
I foredraget, der er et lysbilledforedrag, vil der blive vist eksempler på den udvikling, der er sket siden den første kirkeopgave i 1989 og frem til nogle af de nyeste værker.
 

 

Søndag den 4. marts kl. 10.30:
Gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke ved sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen, Tversted.

Søndag den 4. marts kl. 13.30:
Foredrag ved Thomas Reinholdt Rasmussen, Tversted:

"Nu fryde sig hver kristen mand – en fortælling om Martin Luthers liv og betydning"
Få personer har som Martin Luther haft betydning for samfundsliv, kirke, og kultur. Luthers værk spænder vidt og stadig i dag vækker han tilslutning eller modsigelse. Luther er ikke blot en historisk person, men er stadig en levende medspiller i vore dages debat.

Foredraget fortæller den spændende og medrivende historie om Martin Luthers liv og teologi, og kaster et blik både på Luthers egen tid og vor tid, hvor Luthers tanker har noget afgørende at sige til os om frihed, tro og menneskeliv.

Højskoledagene afsluttes med et musikalsk indslag.

 

 

H.U.F.H.’s vinterprogram
Mandag den 5. marts kl. 19.30, Herning Friskole:
Foredrag ved museumsinspektør Esben Gravgaard: “Kodriverne på Hærvejen og deres egenart”.
Denne aften vil vi også komme til at trække på smilebåndet.
 

 

 
Generalforsamlinger 2012
 
Herning Valgmenighed
Torsdag den 8. marts kl. 19.30 på Herning Friskole.

Dagsordenen for den årlige ordinære generalforsamling vil jævnfør vedtægterne være:

  1. Valg af ordstyrer
  2. Årsberetning
  3. Regnskabets fremlæggelse
  4. Indkomne forslag
  5. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
  6. Valg af kritiske revisorer og revisorsuppleant samt af registreret eller statsautoriseret revisor
  7. Meddelelser fra præsten
  8. Eventuelt.

Stemmeret har alle indtegnede medlemmer over 15 år. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes skriftligt til bestyrelsen mindst 7 dage før generalforsamlingen.

 

 

Gjellerup Valgmenighed
Tirsdag den 13. marts kl. 19.30 på Hammerumhus.

Dagsorden for den årlige ordinære generalforsamling vil jævnfør vedtægterne være:

  1. Valg af ordstyrer
  2. Beretning fra bestyrelsen
  3. Regnskabet fremlægges
  4. Meddelelser fra præsten
  5. Indkomne forslag
  6. Valg til bestyrelse samt suppleanter
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, sendes skriftligt til bestyrelsen mindst 8 dage før generalforsamlingen.

 

 

 
Lørdag den 17. marts kl. 10.00- 11.30:
Kirkelørdag i Hammerum Kirke, Gjellerup Valgmenighed.

Vi vil gerne invitere til kirkelørdag i vores kirke og efterfølgende på Hammerumhus. Morten Kvist vil, som vanligt, holde en børnevenlig gudstjeneste, hvorefter vi vil hygge os med såvel noget spiseligt som med sanglege, inden vi går hver til sit.

Forrige kirkelørdag, den 8. oktober, måtte vi desværre for første gang aflyse pga. for få tilmeldte. Vi vil meget gerne, om I, som medlemmer og forældre, vil give lyd fra jer, hvis I synes, at formen eller tidspunktet passer jer dårligt. Vi er interesserede i at høre, om I kunne have nogle nye ideer og tanker om, hvordan sådan en kirkelørdag, eller måske bare en hverdag sidst på dagen i "ulvetimen", kunne forme sig, selvfølgelig indenfor konteksten, som er en børnegudstjeneste. Vi er lutter øren!

 

 

Mandag d. 19. marts kl. 19.00:
Studiekreds på Herning Friskole

"Renselse" af Sofi Oksanen. Studiekredsen ledes af Laura Jepsen.

Læs mere om studiekredsen her.

 

 

 
Herning Kirkehøjskole

Lørdag den 31. marts i Gullestrup Kirke:
Rektor, Eberhard Harbsmeier, Løgumkloster:
"Hvad skal vi med tro?".
Luthers katekismus i fortid og nutid.



 

 

2012

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December